Healende engel

 
 

 

   
  Forside
 
  Børn og babyer
  Zoneterapi
  Kranio Sakral Terapi
  Massageterapi
  Reikihealing
  Coaching
 
 
 
 
 
 
 
 
 

   
 
 
 
 
   
   
   

 

 

REIKI-healing

OBS: Healing sker ofte spontant under en behandling, hvis du som klient er indstillet på at modtage healingen.
Jeg bruger ikke Reikihealing som en selvstændig behandlingsform. For mig kan det ikke adskilles fra den øvrige kropsbehandling, men er en integreret del, når energien er tilstede og du har brug for healing.

Reiki er en Japansk behandlingsmetode, udviklet af japaneren Mikao Usui Sensei i 1922.

Ordet Reiki består på japansk af to skrifttegn. Det første, Rei, betyder universel eller åndelig og det andet, Ki (Chi), betyder energi eller kraft. Sammensætningen af de to tegn betyder: den altgennemstrømmende livsenergi eller universel kraft, som vi også kalder: Lys, Prana, Vitalitet, Chi (Qi) eller kristusenergi - alt efter overbevisning og temperament.

REIKI-healing
En Reiki-behandling har en kraftig synergieffekt med andre metoder og jeg kombinerer gerne Reiki med kraniosakral-terapi, zoneterapi eller massage, da effekten af andre behandlingsmetoder forøges, når de anvendes sammen med Reiki.

Kroppen kan ses som et kort over eller afspejling af både bevidsthed og underbevidsthed. De dele af din krop, der ikke fungerer optimalt, genspejler dele af dit liv, som ikke fungerer optimalt. Er der f.eks. stress og spænding i din bevidsthed eller i din underbevidsthed omkring et specifikt emne i dit liv, afspejles det som spænding i en speciel del af din krop.

En healingsproces indebærer, at der gives slip på spændingen - ikke kun i vores fysiske krop, men også i underbevidstheden.

Når et område er i ubalance, betyder det, at der er en blokering i et energifelt, og at energien derfor ikke flyder frit, men langsommere. Eller den er måske næsten gået i stå. Det kan der være fysiske årsager til, som f.eks. operationer, ar, slag, smerter, sygdomme eller lignende.

Men en blokering kan også have en psykisk årsag, en problematisk opvækst, uhensigtsmæssige restriktioner, chok, traumer, følelsen af forladthed eller stress er alle påvirkninger, der kan give blokeringer.

Det vil være vigtigt at få lys og healing på de områder, der er i ubalance eller stagnerede, så vanskelighederne bearbejdes, så energien igen kan flyde frit.

En Reikibehandling kan hjælpe med at skabe flow i krop og sjæl og bl.a. støtte og styrke immunforsvaret, give bedre modstandsdygtighed, og hjælpe til at komme oven på igen efter sygdom eller skader.

En Reikibehandling kan hjælpe med at afspænde og skabe balance i krop og sind og slippe stress. Reiki giver fornyet livsenergi og derved forstærkes kroppens egen healingsevne markant.     
  
Reikibehandling er meget blid og omsorgsfuld og hjælper dig til at slappe fuldstændig af, så du bare kan nyde og tage imod.
Der kan ikke videregives negativ/dårlig energi. Da Reiki er klart lys og en ren kærlighedsenergi, kan man som healer ikke kunne videregive negativ energi til modtageren.

En REIKI-behandling
Vi starter med at tale om, hvorfor du ønsker healing og jeg noterer ned undervejs. Under selve healingen ligger du fuldt påklædt på min briks, hvor du kan få et tæppe over dig.

Du vil ved healing altid få tilført ny energi ved en healing. Jeg begynder oftest med hovedet, panden og øjnene og flytter så hænderne ned langs kroppens forside, hvorefter du bliver bedt om at vende dig om. Så healer jeg ned langs skuldre, ryg og bagsiden af benene.

Under healingen kan der komme farver, energigennemstrømning, snurren i kroppen, følelser eller oplevelser, som du ønsker at tale om eller give slip på. Så kan du give udtryk for det, der sker i dig og vi kan tale lidt. Men som regel foregår healingen i stilhed, gerne med lidt blid musik og levende lys.

Under healingen kan du blive meget afslappet og måske falde i søvn og efterfølgende blive meget træt og tørsttig – eller fyldt med energi og en lethed i kroppen. Det er meget individuelt. Efter healingen er der tid og ro til at snakke om dine dine oplevelser.

Historien om REIKI
I 1922 opnåede japaneren Mikau Usui Sensei i sin søgen efter meningen med livet en spirituel oplysning på bjerget Kurama, hedder det bl.a i en af flere versioner om REIKIs tilblivelse. På bjerget fastede, mediterede og sang Mikau Usui Sensei i 21 døgn. Så pludselig skete det: et blafrende lille lys kom ham i møde, blev større og større og hele tiden klarere, indtil det ramte ham med en sådan kraft, at han blev slået bevidstløs af det.

Da han vågnede, oplevede han healingskraften i sine hænder. Han havde på kort tid så gode resultater af sine behandlinger, at han besluttede at dele denne viden med andre.

Mikao udviklede derfor REIKI-metoden og overbragte sin viden til sin elev, som overbragte den til sin elev, Hawayo Takata, som førte REIKI til Vesten. Hun rejste rundt i USA og Canada i over fyrre år og vandt mange tilhængere og indviede i alt 22 elever til reiki-mestre.