kst-beh
 
 

 

   
  Forside
 
  Børn og babyer
  Zoneterapi
  Kranio Sakral Terapi
  Massageterapi
  Reikihealing
  Coaching
 
 
 
 
 
 
 
 
 

   
 
 
 
 
   
   
   

 

 

Kranio Sakal Terapiens historie

I år 1900 begyndte den amerikanske læge og osteopat William Southerland sit arbejde med kraniet. Han havde studeret en kranieknogle og undrede sig over at de enkelte knogler havde skråkanter som gællerne på en fisk. Det måtte der være en mening med! Måske var kraniet alligevel ikke helt sammenvokset og ubevægeligt, tænkte han.

Han var en handlingens mand og efterprøvede sin teori i praksis på sig selv ved at konstruere en slags hjælm, der kunne justeres til at hæmme hans kranieknogler på skift. På denne måde konstaterede han hvordan f.eks. en fastlåst temporalknogle (tindingebenet) påvirkede hans hørelse, men også balance- og koncentrationsevnen. Han fandt også ud af at kraniets bevægelser kunne mærkes samtidigt i korsbenet - med rygsøjlen som transportør. I 1920'erne opdagede han Den Kraniosakrale Puls.
KST blev hurtigt til en del af lægeuddannelsen på de osteopatiske skoler (osteopatiske læger har almindelig lægeuddannelse, men udover det, lærer de en blød form for manipulation af knogler i bl.a. ryg og nakke). KST er stadig en del af lægestudiet i USA.

I 1975 lagde Dr. Upledger - en amerikansk læge - grunden til KST. Efter 3 års forskning startede han den første KST-undervisning for folk, der ikke var lægeuddannede. Ifølge hans filosofi skal KST-behandlerne være en terapeutisk medhjælp, der ikke bestemmer hvad der skal gøres, men som snarere følger kroppens egen selvregulerende, selvafbalanancerende mekanisme. KST-behandlere skal lære at klientens krop er i stand til i dens egen visdom selv at løse problemerne. Primært og alt hvad der forlanges af KST-behandleren er en understøttende tilstedeværelse, som tilbyder assistance i form af et let tryk, energi og intention.

Upledger udviklede 5-grams reglen og 10-trins protokollen, der stadig anvendes idag og som er sat sammen af en serie teknikker, der medfører selvkorrektion af en lang række dysfunktioner i kraniosakral-systemet.

KST er blevet den hurtigst voksende kropsterapi i USA, i Danmark og i resten af Europa. The Upledger Institute har uddannet mere end 75.000 i KST I. Stanley Rosenberg begyndte i 1986 - som den første fra Danmark - at behandle og sidenhen også at undervise i Kraniosakral Terapi herhjemme.

 

 

 

Mere om KST:

Hvad kan KST?

Behandlingen
KST-uddannelsen